Wifi og netværk

Villadsen Agentur sælger WiFi løsninger fra det amerikanske selskab Grandstream. Produkterne udemærker sig ved professionel kvalitet i både hardware og software. Grandstream er cloudbaset, så her er ingen besværlig lokal opsætning med "cloudkey" eller lokal server.

Samtidig giver Grandstream mulighed for avancerede funktioner som roaming mellem adgangspunkter, båndbredde begrænsing, captive portal, gæste netværk, tidsstyring og MESH. Der er både indendørs og udendørsenheder samt "long range" enheder.

Det helt essentielle er, at Grandstream er så let at opsætte og administere, at man faktisk ikke behøver have en Ph.D i partikelfysik for at kunne finde ud af det.

Med Grandstreams produkter kan I levere en professionel løsning til alt lige fra den lille husstand over landbrug til hoteller eller campingpladser.

Eksempler på løsninger, som I kan levere med Grandstream:

  • Hus med to indendørsenheder og en udendørsenhed til haven og carporten
  • Hus med tre indendørsenheder samt båndbredde begrænsning, så ingen enheder suger al internet og husets gamer døjer ikke med lag
  • Hus med en indendørsenhed og en udendørshed i havehus tilkoblet via MESH
  • Bed and Breakfast med 5 indendørs enheder, en udendørs enhed samt captive portal og tænd/sluk af lys i adgangspunkterne efter tidsplan, så gæsterne ikke generes af lyset
  • Bosted med to indendørsenheder, som tænder og slukker for ungernes WiFi efter tidsplan, så de unge mennekser ikke har WiFi om natten. De voksne har selvfølgelig WiFi døgnet rundt.
  • Cafe med åbent gæstenetværk til kunderne. Gæstenetværket tænder og slukker efter cafeens åbningstider, men forbliver tændt til cafeens interne brug
  • Stort hus med to indendørsenheder, en udendørsenhed til haven og en udendørsenhed  tilkoblet via MESH til gildesal i en nedlagt stald
  • Turistattraktion med to udendrøsenheder med MESH sikrer dækning over større have med selvstændigt åbent båndbredde begrænset gæstenetværk til Mobilepay, åbent gæstenetværk med captive portal uden kodeord og internt lukket netværk til dankort-terminal
  • Mindre campingplads med WiFi over hele pladsen. Gæsterne køber vouchers med 1, 2 eller 7 dages adgang samt båndbredde begræsning, så ingen campister trækker hele netværket ned. Netværket er opsat med en captive portal komplet med billede af campingpladsen, logo og velkomsttekst
preload spinner

{{amount}}